2026 koncepter: Nye eventyr i horisonten

Nu går det pludselig stærkt! Bag kulisserne arbejder vi intenst på nye eventyr og spændende projekter. Der kommer til at ske meget på den front, simpelthen fordi vi elsker det, og fordi vi ikke kan lade være.

Vi vender selvfølgelig tilbage med vores egne North Away koncepter, som tidligere har været en stor succes. De får naturligvis små justeringer baseret på den værdifulde feedback, vi har fået fra tidligere gæster.

Derudover planlægger vi communityrejser i samarbejde med brands, som deler de samme værdier som os. Lige nu har vi ture på vej med to vinterbadeforeninger og Sauna85, og vi kan allerede nu afsløre, at vinterbadebrandet NORDBAEK vender tilbage i 2026.

Derudover kommer der flere retreats på programmet. Så hold endelig øje med os på Instagram, Facebook og her på hjemmesiden – måske er det netop dine drømmedatoer og drømmerejse, der passer perfekt i kalenderen.

Og hvis du mangler det sidste skub, så ring endelig eller læs her, hvad tidligere rejsende siger om vores ture: https://www.trustpilot.com/review/north-away.com

Vi glæder os til at se dig i Lofoten.

5 gode grunde til at opleve Lofoten om vinteren ❄️

Lofoten er magisk året rundt, men om vinteren forvandler øgruppen sig til et sandt eventyrland. Her, nord for polarcirklen, mødes rå natur, gyldent lys og dyb ro på en måde, du sjældent finder andre steder i verden.

Når vinteren nærmer sig, bliver Lofoten dækket af et blødt lag sne, og stemningen ændrer sig fuldstændig. Det er her, du mærker naturen helt tæt på og opdager, hvorfor mange mener, at vinteren er den mest autentiske tid at besøge Lofoten på.

🌅 Det gyldne polarlys, når solen står lavt på himlen
🌌 Den arktiske himmel, når nordlyset danser over fjeldene
🏔️ Sneen under fødderne på vandretur med snesko
🛶 Stilheden, når vi glider gennem winter wonderland i kajak
🏔️ De smukkeste køreture i Lofotens landskaber

Lad os stå for dit vintereventyr. kontakt os for en snak, og lad os planlægge din rejse til det magiske vinter-Lofoten.

Sæsonen lakker mod enden i Lofoten

Vi har nu rundet endnu en højsæson i Lofoten og sikke en sæson det har været. Vi, Fie og Bjørn, står tilbage med en følelse af at være både stolte, brugte, motiverede, glade, inspirerede og ikke mindst taknemmelige.

I år blev der skruet helt op for de besøgende hos os, og endnu engang kan vi sige, at vi sammen har skabt oplevelser, der er noget helt særligt. Det er i hvert fald det, vores gæsters feedback fortæller os.

De ord, vi oftest hører, når folk beskriver deres rejse med os, er nærvær, tryghed og oplevelser, der rækker langt ud over det sædvanlige. Og netop dét er kernen i alt det, vi ønsker at give videre til vores gæster.

Sæsonen har været fyldt med både individuelle ophold og større gruppeprojekter, og vi har nydt hvert eneste møde, hver eneste tur og hver eneste oplevelse, vi har delt. Derudover har vi haft fornøjelsen af spændende samarbejder med NORDBAEK, Emma Østergaard, EYDA og Laura Petri – projekter, der har gjort sæsonen værdifuld og mere inspirerende.

Det er heller ikke til at komme uden om de venskaber, der af og til opstår mellem os og vores gæster. For ikke at tale om det netværk, vi har, som vi er utroligt glade og taknemmelige for. Det betyder alverden for os at mærke, hvordan Lofoten forbinder mennesker på tværs.

Nu retter vi blikket fremad mod 2026-sæsonen. Vi har utroligt meget spændende i støbeskeen, og vi glæder os til at præsentere nye projekter, oplevelser og samarbejder.

Vi håber, at dine veje igen vil krydse Lofoten sammen med os.

Kærlig hilsen
Fie og Bjørn