About us
Fie Agerskov
Fie Agerskov er en af stifter af North Away. Hendes rejse begyndte med en dyb forelskelse i Lofotens rå natur, langsomme tempo og særlige ro, og et ønske om at skabe et liv tættere på det, der føles ægte. I dag bor hun i Lofoten, hvor hun skaber rejser, hvor eventyr, nærvær og fællesskab smelter sammen.
For Fie handler rejser ikke kun om destinationer, men om forbindelsen til naturen, til andre mennesker og til sig selv. Med North Away skaber hun rammer for oplevelser, der giver plads til både bevægelse, fordybelse, grin, stilhed og stærke fællesskaber. Rejser, som ikke blot bliver gode minder, men følelser, man tager med sig videre i livet.
Bjørn Arvad Fogh
Bjørn er medstifter af North Away og en central del af alt det, der foregår bag kulisserne. Med sit skarpe overblik, sin rolige tilgang, lokale kendskab og sin strukturerede måde at arbejde på, er han med til at sikre, at hver rejse er gennemtænkt, professionelt planlagt og trygt gennemført.
Han arbejder primært med strategi & udvikling og er en vigtig sparringspartner i både idéudvikling og beslutningsprocesser. Bjørn har en særlig evne til at skabe ro, klarhed og retning, og er med til at forvandle store drømme til konkrete koncepter i virksomheden.
Line Bjerregaard
For Line handler det at rejse om at udvikle og udfordre sig selv – fysisk, mentalt og menneskeligt. Hun har rejst meget som solorejsende. Ikke for at være alene, men for at møde nye steder og mennesker med åbenhed og nysgerrighed. Mange af hendes stærkeste oplevelser er opstået i de fællesskaber, der dannes undervejs – på en surf camp, på en vandrerute eller over et fælles måltid. At opdage både vores forskelligheder og alt det, vi deler, er noget af det, der gør rejser særlige for hende.
Line elsker, når en rejse både udfordrer kroppen og giver mental ro. Når man lærer at surfe, går længere end man troede, man kunne – eller øver sig i at sætte tempoet ned og være til stede.
I North Away brænder hun for at skabe rammer, hvor der er plads til netop det: fællesskab, bevægelse og personlig udvikling. Rejser, der giver noget med hjem – også længe efter man er landet.





