Drømmer I om at opleve Lofoten helt tæt på naturen? At vågne til lyden af bølgerne, nyde morgenkaffen med udsigt til dramatiske fjelde og falde i søvn under midnatssolen? Med denne rejse, får I friheden til at opleve den arktiske natur på nærmeste hold, uden besværet med planlægningen.
Rejsen er skabt til jer, der elsker at være aktive og ønsker at kombinere ikoniske vandreture med nætter på nogle af Lofotens smukkeste camp sites. Med en bil til rådighed har I friheden til at bevæge jer gennem hele øgruppen, fra de stejle fjelde og idylliske fiskerbyer i syd til de hvide sandstrande og spektakulære udsigtspunkter længere mod nord.
For at gøre det så nemt for jer som muligt står alt campingudstyr klar ved ankomsten. Telt, kogegrej, service, gas, førstehjælpskit & stole/border ligger klar til jer bilen, så I hurtigt kan komme afsted på eventyr. I skal blot pakke rygsækken, gode sko, tøj, sovepose og liggeunderlag.
Som en del af rejsen får I en skræddersyet rejseplan med håndplukkede anbefalinger til Lofotens bedste vandreture, udsigtspunkter, camp sites, saunaer, arktiske strande, spisesteder og lokale oplevelser. Vi deler både de ikoniske højdepunkter og vores egne favoritter, så I får den bedste kombination af klassiske oplevelser og skjulte perler.
Bemærk, at prisen er angivet i pr. person ved to rejsende. Prisen kan variere afhængig af sæson, individuelle ønsker og behov.
Tilkøb
Komfortnat + 3495 DKK. Nyd en nat på et håndplukket hotel og få en pause mellem eventyrene.
Vandreeventyr for 4 pers – fra 4.900 DKK pr. person. Ønsker I at rejse to par eller som familie er det også muligt. Vi sørger for telt og udstyr til 4 personer.

