Vi gør det igen, for vi kan ikke få nok! Oplev et ægte girlpower-eventyr, hvor vi kombinerer spektakulære vandreture med autentiske oplevelser og et stærkt fællesskab. Eventyret vil dette år ledes af North Away’s eksperter og guides, som kender øernes hemmeligheder og unikke steder, imens Emma Østergaard sætter verdensrekorder i Pakistan!
Vores drøm er at samle et hold af kvinder, der deler passionen for eventyr og ønsket om at skabe uforglemmelige minder sammen. Rejsen vil føre os gennem Lofotens storslåede landskaber, hvor vi dagligt vil vandre imponerende fjelde – en god blanding af de klassiske og ikoniske, som er et must-see! Men vi har også inkluderet Fie’s egne favoritter, der vil tage os væk fra de andre turister og ud på ture, som vi sent vil glemme.
Under vores rejse vil vi sove i telte på unikke steder, tilberede vores egne aftenmåltider, nyde gode samtaler over bålet, vandre til storslåede udsigter, få en arktisk sauna oplevelse og tage på et kulinarisk frokostbesøg hos Polarhagen. Gennem vores rejse vil vi regelmæssigt overnatte ved faciliteter med toiletter & bad, der sikrer bekvemmelighed og komfort. For de øvrige tider vil vi på ansvarlig vis benytte os af naturen. Bagagen vil blive transporteret for os under størstedelen af rejsen.
Inden afgang til Lofoten vil vi arrangere en fælles online briefing. Det bliver en værdifuld lejlighed til at udveksle erfaringer, modtage nyttige råd, lære hinanden at kende og meget mere!
Fælles briefing: d. 5 maj kl. 19 – 20 online.
Deltag i vores girlpower eventyr og lad os sammen skabe uforglemmelige øjeblikke på Lofoten.
Rejsens samlede pris er 20.500 NOK, hvilket svarer til ca. 12.900 DKK (afhængigt af den aktuelle valutakurs). Bemærk, at betalingen faktureres i norske kroner (NOK), men vi har angivet en vejledende pris i danske kroner for din orientering. Ved tilmelding betales et depositum på 8.500 NOK (ca. 5.500 DKK) for at sikre din plads. Det resterende beløb betales senest den 1. maj 2026 ved tilmeldingsfristen. Vær opmærksom på, at turen kræver minimum 10 deltagere for at blive gennemført. Vi anbefaler derfor, at du afventer endelig bekræftelse, inden du booker dine flybilletter.



Girlpower - 6 dage & 6 fjelde North Away ApS får mine varmeste anbefalinger! Det var en helt igennem fantastisk uge, som bød på en masse skønne naturoplevelser, de smukkeste udsigter, store smil, masser af grin, god energi og ikke mindst et fantastisk fællesskab. Turen var godt arrangeret og det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg skal til Lofoten! Og det er bestemt heller ikke sidste gang, jeg benytter mig af North Away 😄✨