Vi har nu rundet endnu en højsæson i Lofoten og sikke en sæson det har været. Vi, Fie og Bjørn, står tilbage med en følelse af at være både stolte, brugte, motiverede, glade, inspirerede og ikke mindst taknemmelige.
I år blev der skruet helt op for de besøgende hos os, og endnu engang kan vi sige, at vi sammen har skabt oplevelser, der er noget helt særligt. Det er i hvert fald det, vores gæsters feedback fortæller os.
De ord, vi oftest hører, når folk beskriver deres rejse med os, er nærvær, tryghed og oplevelser, der rækker langt ud over det sædvanlige. Og netop dét er kernen i alt det, vi ønsker at give videre til vores gæster.
Sæsonen har været fyldt med både individuelle ophold og større gruppeprojekter, og vi har nydt hvert eneste møde, hver eneste tur og hver eneste oplevelse, vi har delt. Derudover har vi haft fornøjelsen af spændende samarbejder med NORDBAEK, Emma Østergaard, EYDA og Laura Petri – projekter, der har gjort sæsonen værdifuld og mere inspirerende.
Det er heller ikke til at komme uden om de venskaber, der af og til opstår mellem os og vores gæster. For ikke at tale om det netværk, vi har, som vi er utroligt glade og taknemmelige for. Det betyder alverden for os at mærke, hvordan Lofoten forbinder mennesker på tværs.
Nu retter vi blikket fremad mod 2026-sæsonen. Vi har utroligt meget spændende i støbeskeen, og vi glæder os til at præsentere nye projekter, oplevelser og samarbejder.
Vi håber, at dine veje igen vil krydse Lofoten sammen med os.
Kærlig hilsen
Fie og Bjørn