Start året ud med et enestående retreat i Lofoten! Vores vinterretreat skaber et fællesskab for eventyrlystne kvinder, der ønsker at dele uforglemmelige oplevelser i de mest spektakulære omgivelser. Eventyret ledes af Fie, vores Lofoten-ekspert, som kender øernes skjulte perler og unikke steder. I samarbejde med Lofoten Apartments har hun skabt rammerne for et retreat, du sent vil glemme.

I løbet af dette 5-dages retreat vil vi starte dagene med yoga, hvor vi kan nyde udsigten til smukke, pastelfarvede solopgange sammen med vores yogainstruktør, Fredrikke. Vi vil udforske Lofotens magiske landskaber, gå ture i de flotte vinterlandskaber, finde indre ro og afslutte dagene med arktisk saunagus og forfriskende dyp i havet forhåbentlig under det dansende nordlys.

Vi bor hos Lofoten Apartments, hvor værterne Fredrikke og Erik vil forkæle os med tre daglige måltider og skabe en atmosfære af ægte nordisk hygge. Vi overnatter i komfortable omgivelser, omgivet af de storslåede udsigter, som Lofoten er kendt for. Overnatningen foregår på dobbeltværelser, hvor man deler værelse med en anden deltager.

Deltag i dette enestående retreat, og lad os sammen starte året godt ud med lidt selvforkælelse, komme ned i gear, finde ro og skabe uforglemmelige øjeblikke i Lofoten.

Bemærk, at prisen er angivet i DKK, og tilmeldingsfristen er d. 05.01.2025. Depositum betales ved tilmelding og udgør 5.500 DKK, hvilket sikrer din plads på turen. Det resterende beløb betales senest ved tilmeldingsfristen d. 05.01.2025. Turen gennemføres ved minimum 6 tilmeldte deltagere, hvorfor vi anbefaler, at I ikke booker fly før bekræftelse af turen.