Skip to content
Varighed:
6 dage
Prisen:
12.500 , -

Girlpower 2.0 – 6 dage & 6 fjelde!

Grundet den store efterspørgsel på vores første oplæg, som allerede er udsolgt, så laver vi en afgang mere. Derfor er der nu igen mulighed for at blive en del af sommerens vildeste fællesskab i spektakulære omgivelser.

Turen afvikles fra d. 10 august til d. 15 august 2024.

Oplev et ægte girlpower eventyr, hvor vi kombinerer spektakulære vandreture med autentiske oplevelser og et stærkt fællesskab. Eventyret ledes af Emma, Danmarks yngste kvinde til at bestige Mount Everest, og Fie, Lofoten-ekspert som kender øernes hemmeligheder og unikke steder.

Vores drøm er at samle endnu et hold af kvinder, der deler passionen for eventyr og ønsket om at skabe uforglemmelige minder sammen. Rejsen vil føre os gennem Lofotens storslåede landskaber, hvor vi dagligt vil bestige imponerende fjelde – en god blanding af de klassiske og ikoniske, som er et must-see! Men vi har også inkluderet Fie’s egne favoritter, der vil tage os væk fra de andre turister og ud på ture, som vi sent vil glemme.

Under vores rejse vil vi sove i telte på unikke steder, tilberede vores egne aftenmåltider, nyde gode samtaler over bålet, vandre til storslåede udsigter, få en arktisk sauna oplevelse og tage på et kulinarisk frokostbesøg hos Polarhagen. Der vil være mulighed for at komme i bad på dag 1, 2 og 4. Gennem vores rejse vil vi regelmæssigt passere faciliteter med toiletter, der sikrer bekvemmelighed og komfort. For de øvrige tider vil vi på ansvarlig vis benytte os af naturen. Bagagen vil blive transporteret for os under størstedelen af rejsen.

Inden vores afgang til Lofoten vil vi, Emma & Fie, arrangere et fælles live webinar. Dette bliver en værdifuld lejlighed til at udveksle erfaringer, modtage nyttige råd, lære hinanden at kende og meget mere!

Fælles live webinar d. 16 juni

Deltag i vores girlpower eventyr og lad os sammen skabe uforglemmelige øjeblikke på Lofoten.

Bemærk, at prisen er angivet i DKK, og tilmeldingsfristen er d. 1. juli 2024. Dvs. at webinar ligger inden tilmeldingsfristen. Depositum betales ved tilmelding og udgør 5.500 DKK, hvilket sikrer din plads på turen. Det resterende beløb betales senest ved tilmeldingsfristen d. 1. juli. Turen afholdes ved 8 tilmeldte, hvorfor vi anbefaler jer ikke at booke fly før.

Dagsprogram
Klik på de enkelte dage for at læse mere
1. dag: Velkommen til Lofoten
Vi mødes enten ved Moskenes Færgekai eller ved Leknes Lufthavn, afhængigt af, hvordan du vælger at ankomme til Lofoten. Den hurtigste rute er at flyve direkte til Leknes Lufthavn i Lofoten, selvom dette kan være den dyrere mulighed. En mere økonomisk løsning er at tage et fly til Bodø og derefter en færge til Moskenes i Lofoten. Vores rejse starter i Moskenes, hvor vi vi mødes i løbet af eftermiddagen. Aftenens camp vil være opsat, og der vil være en velkomstmiddag klar til os efter en lang rejsedag, hvor vi vil have tid til at lære hinanden endnu bedre at kende og nyde de spektakulære omgivelser.
2. dag: En Lofoten Klassiker
Gør jer klar til en af de mest spektakulære hikes på Lofoten, som giver en udsigt der er et absolut must-see! Efter vandreturen nyder vi en afslappende gåtur i den ikoniske by Reine, og vi forkæler os selv med en uforglemmelig oplevelse på en 5. generations lokal drevet restaurant, hvor vi smager på Lofotens lækkerier (ikke inkluderet i prisen).
3. dag: En skjult perle
Dagens program inkluderer en enestående vandretur til toppen af et fjeld, som er 543 meter over havets overflade. Herfra vil vi vandre ned til en skjult strand, der udelukkende er tilgængelig til fods. Ved ankomsten til den skjulte strand, vil vi tilbringe en aften i betagende og uberørte omgivelser. Sammen vil vi tilberede og nyde dagens aftensmad, omgivet af den storslåede natur. På dag 3 skal vi selv bære grej og andet til stranden, hvorfor en god rygsæk er vigtig at have med.
4. dag: Panoramaudsigter & arktisk sauna
I dag står den på en spændende bestigning af Offersøykammen, der tårner sig 436 meter over havets overflade. Afhængigt af vores pauser og ganghastighed, forventer vi at turen til toppen og tilbage igen vil tage cirka 2 timer. Fra toppen belønnes vi med et betagende 360 graders panoramaudsyn over Lofotens landskab og det vidstrakte norske hav. Herefter venter der os et lækkert frokostbesøg hos Polarhagen. Her vil vi blive guidet rundt i deres imponerende og økologiske have af ejerne, danske Parsa og hans norske kone Lisa. Vi runder dagen af med en arktisk saunaoplevelse, der vil være en perfekt afslutning på en eventyrlig dag.
5. dag: Lofoten's Hawaii
Vores dag begynder med en spændende vandretur, hvorefter vi får mulighed for at forfriske os med en svømmetur i det klare hav. Senere på dagen besøger vi den charmerende by Henningsvær, før vi sætter kurs mod Skrova, også kendt som 'Lofotens Hawaii', i løbet af eftermiddagen. Skrova, en idyllisk lille ø med cirka 200 faste indbyggere, er berømt for sin titel som 'Lofotens Hawaii'. Grunden til dette kælenavn er øens milde klima, der byder på Lofotens laveste nedbørsmængder og flest solskinstimer, hvilket gør Skrova til en sand perle.
6. dag: Farvel til Lofoten
Før vi vender tilbage til fastlandet, vil vi tage på en sidste kort vandretur op til øens eneste bjerg. Denne tur byder på en uforglemmelig udsigt over Skrova og det azurblå hav, der omgiver os. Efter det tager vi færgen tilbage til Svolvær, hvilket markerer afslutningen på vores eventyrlige rejse. I Svolvær har du mulighed for at tage et fly hjem. For dem, der foretrækker at tage færgen til Bodø og flyve derfra, går der en bus fra Svolvær til Moskenes, hvor færgen til Bodø afgår.
Highlights
Girlpower fællesskab
6 spektakulære fjeldtoppe
Arktisk sauna & havdyp
Alle måltider inkluderet
Ø-rundtur på Lofoten
Girlpower fællesskab
6 spektakulære fjeldtoppe
Arktisk sauna & havdyp
Alle måltider inkluderet
Ø-rundtur på Lofoten
Girlpower fællesskab
6 spektakulære fjeldtoppe
Arktisk sauna & havdyp
Alle måltider inkluderet
Ø-rundtur på Lofoten
Prisen er inklusiv

Først og fremmest et ægte girlpower fællesskab!

Live webinar på Teams inden afrejse

Unik adgang til Messengergruppe

Detaljeret pakkeliste

Guidet eventyr på Lofoten med 2 danske guider (Emma & Fie)

6 dages transport

Transport af bagage under hele turen

Velkomstmiddag

Alle måltider er inkluderet, med undtagelse af frokosten på dag 2, som er for egen regning

Overnatninger i telt

Guidet vandreture til 6 toppe

Besøg ikoniske steder & skjulte perler

En kulinarisk frokost & rundvisning hos Polarhagen

En arktisk saunaoplevelse

Udflugt til byerne Henningsvær og Reine

Vejledning til træning, grej og booking af fly

Tryghed på rejsen

Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

Flybillet t/r

Rejseforsikring

Måltider og drikkevarer der ikke er nævnt i rejseplanen

Billeder fra

Girlpower 2.0 – 6 dage & 6 fjelde!