Girlpower i Lofoten! – JUNI

Vi gør det igen, for vi kan ikke få nok! Oplev et ægte girlpower-eventyr, hvor vi kombinerer spektakulære vandreture med autentiske oplevelser og et stærkt fællesskab. Eventyret vil dette år ledes af North Away’s eksperter og guides, som kender øernes hemmeligheder og unikke steder, imens Emma Østergaard sætter verdensrekorder i Pakistan!

Vores drøm er at samle et hold af kvinder, der deler passionen for eventyr og ønsket om at skabe uforglemmelige minder sammen. Rejsen vil føre os gennem Lofotens storslåede landskaber, hvor vi dagligt vil vandre imponerende fjelde – en god blanding af de klassiske og ikoniske, som er et must-see! Men vi har også inkluderet Fie’s egne favoritter, der vil tage os væk fra de andre turister og ud på ture, som vi sent vil glemme.

Under vores rejse vil vi sove i telte på unikke steder, tilberede vores egne aftenmåltider, nyde gode samtaler over bålet, vandre til storslåede udsigter, få en arktisk sauna oplevelse og tage på et kulinarisk frokostbesøg hos Polarhagen. Gennem vores rejse vil vi regelmæssigt overnatte ved faciliteter med toiletter & bad, der sikrer bekvemmelighed og komfort. For de øvrige tider vil vi på ansvarlig vis benytte os af naturen. Bagagen vil blive transporteret for os under størstedelen af rejsen.

Inden afgang til Lofoten vil vi arrangere en fælles online briefing. Det bliver en værdifuld lejlighed til at udveksle erfaringer, modtage nyttige råd, lære hinanden at kende og meget mere!

Deltag i vores girlpower eventyr og lad os sammen skabe uforglemmelige øjeblikke på Lofoten.

Rejsens samlede pris er 19.700 NOK, hvilket svarer til ca. 12.900 DKK (afhængigt af den aktuelle valutakurs). Bemærk, at betalingen faktureres i norske kroner (NOK), men vi har angivet en vejledende pris i danske kroner for din orientering. Ved tilmelding betales et depositum på 8.500 NOK (ca. 5.500 DKK) for at sikre din plads. Det resterende beløb betales senest den 1. juni 2026 ved tilmeldingsfristen.

Sensommer i Lofoten

Forlæng sommeren med et unikt sensommer-eventyr i Lofoten. Omsluttet af øernes dramatiske fjelde, åbne fjorde og bløde sensommerlys inviterer dig med på en uforglemmelig rejse, hvor bevægelse, nærvær og fællesskab går hånd i hånd.

Vi begynder dagene i roligt tempo med morgendyp i fjorden, varm sauna, kaffe på kanden og en nærende morgenmad – mens solen langsomt løfter sig over vandet. Her er der plads til at lande, trække vejret dybt og mærke kroppen vågne.

Dagene byder på nogle af vores yndlings vandreture gennem Lofotens storslåede landskaber. Efter indsatsen giver vi os god tid på toppen til at nyde udsigterne, spise frokostposer tilberedt af vores private kok og ikke mindst suge det hele til os. Ingen hast, kun øjeblikke, der får lov at sætte sig. Vi bor i en privat villa med smuk udsigt over hav og fjelde. Her skaber vi en atmosfære af ro og nordisk hygge, og hvor vores kok forkæler os med hjemmelavede, sunde og nærende måltider. Overnatning er i komfortable dobbeltværelser, som deles med en medrejsende deltager.

Kom med og mærk sensommerens sidste stråler i Lofoten. Vi glæder os til at dele eventyret med dig.

Rejsens samlede pris er 19.150 NOK, hvilket svarer til ca. 12.500 DKK (afhængigt af den aktuelle valutakurs). Bemærk, at betalingen faktureres i norske kroner (NOK), men vi har angivet en vejledende pris i danske kroner for din orientering. Ved tilmelding betales et depositum på 8.500 NOK (ca. 5.500 DKK) for at sikre din plads. Det resterende beløb betales senest den 1. juli 2026 ved tilmeldingsfristen. Vær opmærksom på, at turen kræver minimum 10 deltagere for at blive gennemført. Vi anbefaler derfor, at du afventer endelig bekræftelse, inden du booker dine flybilletter.

Girlpower i Lofoten! – AUGUST

Vi gør det igen, for vi kan ikke få nok! Oplev et ægte girlpower-eventyr, hvor vi kombinerer spektakulære vandreture med autentiske oplevelser og et stærkt fællesskab. Eventyret vil dette år ledes af North Away’s eksperter og guides, som kender øernes hemmeligheder og unikke steder, imens Emma Østergaard sætter verdensrekorder i Pakistan!

Vores drøm er at samle et hold af kvinder, der deler passionen for eventyr og ønsket om at skabe uforglemmelige minder sammen. Rejsen vil føre os gennem Lofotens storslåede landskaber, hvor vi dagligt vil vandre imponerende fjelde – en god blanding af de klassiske og ikoniske, som er et must-see! Men vi har også inkluderet Fie’s egne favoritter, der vil tage os væk fra de andre turister og ud på ture, som vi sent vil glemme.

Under vores rejse vil vi sove i telte på unikke steder, tilberede vores egne aftenmåltider, nyde gode samtaler over bålet, vandre til storslåede udsigter, få en arktisk sauna oplevelse og tage på et kulinarisk frokostbesøg hos Polarhagen. Gennem vores rejse vil vi regelmæssigt overnatte ved faciliteter med toiletter & bad, der sikrer bekvemmelighed og komfort. For de øvrige tider vil vi på ansvarlig vis benytte os af naturen. Bagagen vil blive transporteret for os under størstedelen af rejsen.

Inden afgang til Lofoten vil vi arrangere en fælles online briefing. Det bliver en værdifuld lejlighed til at udveksle erfaringer, modtage nyttige råd, lære hinanden at kende og meget mere!

Fælles briefing: d. 5 maj kl. 19 – 20 online.

Deltag i vores girlpower eventyr og lad os sammen skabe uforglemmelige øjeblikke på Lofoten.

Rejsens samlede pris er 19.700 NOK, hvilket svarer til ca. 12.900 DKK (afhængigt af den aktuelle valutakurs). Bemærk, at betalingen faktureres i norske kroner (NOK), men vi har angivet en vejledende pris i danske kroner for din orientering. Ved tilmelding betales et depositum på 8.500 NOK (ca. 5.500 DKK) for at sikre din plads. Det resterende beløb betales senest den 1. maj 2026 ved tilmeldingsfristen.

EYDA x North Away

REJSEN ER UDSOLGT.

Tag med os til sommer, når EYDA og North Away inviterer på en aktiv rejse til Lofotens spektakulære landskaber. Rejsen er skabt til dig, der vil kombinere eventyr, træning og fællesskab i nogle af de mest storslåede omgivelser nord for polarcirklen. Her bruger vi kroppen, udforsker naturen og deler oplevelser, der rækker langt ud over hverdagen.

I løbet af ugen bevæger vi os gennem Lofotens rå og dramatiske landskab, hvor vi bestiger ikoniske fjeldtoppe, finder skjulte steder, der kun kan nås til fods, og træner med udsigter, der tager pusten fra de fleste. EYDA’s dygtige instruktører guider ugens træningspas med fokus på styrke, bevægelse og mental tilstedeværelse, med plads til alle niveauer.

Mellem aktiviteterne er der tid til at lande, restituere og være sammen. Vi kombinerer aktive dage med afslapning ved havet, nærvær og gode stunder i fællesskab, hvor energien opstår helt naturligt. Rejsen er sammensat, så du både bliver udfordret, inspireret og fyldt op, fysisk såvel som mentalt.

Dette er ikke bare en træningsrejse, men en oplevelse, hvor natur, bevægelse og fællesskab smelter sammen, og hvor minderne skabes undervejs.

Der er i alt 22 pladser på turen, og vi glæder os til at se dig i Lofoten!

Rejsens samlede pris er 21.100 NOK, hvilket svarer til ca. 13.500 DKK (afhængigt af den aktuelle valutakurs). Bemærk, at betalingen faktureres i norske kroner (NOK), men vi har angivet en vejledende pris i danske kroner for din orientering. Tilmeldingsfristen er den 1. juni 2026. Ved tilmelding betales et depositum på 8.500 NOK (ca. 5.500 DKK) for at sikre din plads. Det resterende beløb betales senest den 1. juli 2026.

 

Vinter Retreat

Start året ud med et enestående retreat i Lofoten! Vores vinterretreat skaber et fællesskab for eventyrlystne kvinder, der ønsker at dele uforglemmelige oplevelser i de mest spektakulære omgivelser. Eventyret ledes af Fie, vores Lofoten-ekspert, som kender øernes skjulte perler og unikke steder. I samarbejde med Lofoten Apartments har hun skabt rammerne for et retreat, du sent vil glemme.

I løbet af dette 5-dages retreat vil vi starte dagene med yoga, hvor vi kan nyde udsigten til smukke, pastelfarvede solopgange sammen med vores yogainstruktør, Fredrikke. Vi vil udforske Lofotens magiske landskaber, gå ture i de flotte vinterlandskaber, finde indre ro og afslutte dagene med arktisk saunagus og forfriskende dyp i havet forhåbentlig under det dansende nordlys.

Vi bor hos Lofoten Apartments, hvor værterne Fredrikke og Erik vil forkæle os med tre daglige måltider og skabe en atmosfære af ægte nordisk hygge. Vi overnatter i komfortable omgivelser, omgivet af de storslåede udsigter, som Lofoten er kendt for. Overnatningen foregår på dobbeltværelser, hvor man deler værelse med en anden deltager.

Deltag i dette enestående retreat, og lad os sammen starte året godt ud med lidt selvforkælelse, komme ned i gear, finde ro og skabe uforglemmelige øjeblikke i Lofoten.

Bemærk, at prisen er angivet i DKK, og tilmeldingsfristen er d. 05.01.2025. Depositum betales ved tilmelding og udgør 5.500 DKK, hvilket sikrer din plads på turen. Det resterende beløb betales senest ved tilmeldingsfristen d. 05.01.2025. Turen gennemføres ved minimum 6 tilmeldte deltagere, hvorfor vi anbefaler, at I ikke booker fly før bekræftelse af turen.

Vinterbadning med Nordbaek

I samarbejde med vores gode venner Ida og Barbara fra NORDBAEK har vi skabt en helt unik rejse til det spektakulære Lofoten i Norge. Denne eksklusive tur er nøje designet med fokus på ro, fordybelse og uforglemmelige naturoplevelser – perfekt til dig, der ønsker at kombinere eventyr med personlig velvære.

Efter Ida og Barbaras rejse til Lofoten i marts 2024, hvor North Away arrangerede en tur fyldt med fællesskab, har vi igen slået os sammen for at tilbyde en ny mulighed. Vi har udvalgt det bedste af, hvad Lofoten har at byde på, og skabt en rejse, hvor du kan opleve øernes spektakulære natur samtidig med, at der er tid til at pleje både krop og sjæl. Turen byder blandt andet på badning i krystalklart vand, afslapning i arktiske saunaer og tid til fordybelse i den storslåede natur. Vi skal bo ved Lofoten Apartments, som består af tre store lejligheder beliggende i naturskønne omgivelser lige ud til havet. Lejlighederne tilbyder komfortable dobbeltværelser med enkeltsenge, dvs. hvert dobbeltværelse deles af 2 rejsedeltagere.

Som en del af denne eksklusive rejse modtager du en NORDBAEK goodiebag før afrejse, som inkluderer din egen personlige vindtætte badekåbe eller jumpsuit, badesko og et luksuriøst hamam håndklæde – en gave til en samlet værdi af 2.647 DKK. Alt er skræddersyet til, at du kan nyde den ultimative velværeoplevelse i Lofotens smukke rammer.

Det er en enestående mulighed for at komme helt tæt på naturen, forkæle dig selv og tage en pause fra hverdagen – alt sammen i selskab med andre ligesindede eventyrlystne.

 

Vanlife i Lofoten!

Tag med os næste sommer på et episk eventyr til verdens smukkeste ørige, Lofoten. Det bliver det ultimative road trip gennem Lofoten, hvor vi sammen vil udforske øgruppens skjulte perler i de fedeste veteran retro vans. Det vil være en rejse fyldt med eventyr, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke. 

Hvad kan du forvente?
Vi vil køre i karavane ad Lofotens snoede veje, stoppe ved naturskønne steder, vandre op ad majestætiske fjelde og opleve midnatssolen, hvor dag og nat smelter sammen. Udover naturskønne oplevelser vil vi få en arktisk sauna og spa oplevelse, nyde en kulinarisk frokost hos Polarhagen og spise måske verdens bedste kanelsnegle. Vores eventyr starter i Svolvær, hvor vi mødes ved Lofoten Vanlife kl. 16, henter bilerne og kører mod det første overnatningssted. Aftenen byder på en velkomstmiddag under åben himmel. Hver nat overnatter vi på hyggelige camp sites, hvor der vil være adgang til toilet og de fleste dage bad. En van deles af to personer, og hver van er udstyret med en komfortabel queen-size seng samt et lille køkken. Hvis du rejser alene, sørger vi for at matche dig med en af de andre rejsende. 

Inden afgang inviterer vi til en fælles online briefing, hvor vi gennemgår programmet, deler nyttige tips og lærer hinanden at kende.
Dato: Mandag den 5. maj 2025 kl. 19-20.

Tag din ven, veninde, partner, kollega eller kom alene – og oplev en rejse fyldt med frihed, eventyr og uforglemmelige øjeblikke!

Bemærk, at prisen er angivet i DKK, og tilmeldingsfristen er d. 10. maj 2025. Depositum betales ved tilmelding og udgør 5.500 DKK, hvilket sikrer din plads på turen. Det resterende beløb betales senest d. 1 april 2025.

Ø-hop i Lofoten

Er du klar til en uforglemmelig rejse gennem et af verdens smukkeste øriger? Vores rejse, Ø-hop i Lofoten, giver dig mulighed for at opleve det bedste af Lofoten, fra syd til nord eller omvendt. Det vil altså sige, at du på rejsen vil bevæge dig gennem Lofoten. Vi har nøje udvalgt overnatningsstederne på de forskellige øer, hvilket sikrer, at din rejse bliver både komfortabel og mindeværdig. Vi anbefaler mindst to overnatninger på nedenstående steder i Lofoten, men det kan selvfølgelig justeres efter ønsker og behov.

Henningsvær, det nordlige Lofoten – Begynd din rejse i det nordlige Lofoten med to nætter i en af Lofotens mest ikoniske byer, Henningsvær. Her får du chancen for at dykke ned i den lokale kultur, smage på autentisk norsk mad og besøge historiske steder, der fortæller historier om områdets rige fortid.

Ballstad, hjertet af Lofoten – Derefter bevæger du dig til hjertet af Lofoten, hvor du tilbringer yderligere to nætter. Dette område er kendt for sine fantastiske vandreture og krystalklare strande, der giver perfekte rammer for eventyr og afslapning.

Reine, det sydlige Lofoten – Afslut dit ø-hop i det sydlige Lofoten, hvor du kan nyde to nætter omgivet af dramatiske fjelde og idylliske fiskerbyer. Reine, ofte betragtet som en af Norges smukkeste byer, tilbyder en enestående oplevelse med sin postkortværdige skønhed.

Hvorfor vælge ø-hop i Lofoten? Vi har håndplukket de bedste overnatningssteder, så du kan nyde komfort i autentisk stil i smukke omgivelser. Ruten er designet med fleksibilitet i tankerne, så du kan vælge at rejse fra syd til nord eller omvendt, alt efter dine præferencer. Ved denne rejse reducerer du transporttiden og får mere tid til at udforske Lofotens spektakulære landskaber og opleve nye eventyr hver dag.

Bemærk, at prisen er angivet i pr. person ved to rejsende. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne og kan variere afhængig af individuelle ønsker og behov.

Vintereventyr i Lofoten

Drømmer du om en magisk vinteroplevelse? Lofoten er det ideelle rejsemål for en forlænget weekend fuld af uforglemmelige øjeblikke. Lofoten, som ligger nord for polarcirklen, byder på en fortryllende kombination af snedækkede fjelde, dybe fjorde og idylliske fiskerlandsbyer.

Her kan du opleve nordlyset danse over himlen på klare vinternætter, eller tage et arktisk dyp efterfulgt af en varm sauna. Er du mere til aktive eventyr, kan vi arrangere en guidet sneskotur gennem Lofotens uberørte landskab. Uanset hvad du vælger, står vi klar til at hjælpe med at planlægge din perfekte oplevelse.

I rejsens pris er en detaljeret rejseguide inkluderet. Guiden vil tage dig til Lofotens mest spektakulære og autentiske steder, udvalgt med omhu for at sikre en unik oplevelse. For at gøre det så nemt som muligt at bruge rejseguiden, har vi samlet alle vandreruter, udsigtspunkter, saunaer, gode nordlyssteder, spisesteder, museer, strande, shoppingmuligheder og andre aktiviteter i et overskueligt Google Maps-kort, som du får eksklusiv adgang til. Med dette kort kan du nemt navigere og få fuld kontrol over, hvor alle oplevelserne befinder sig.

På rejsen får du mulighed for at dykke ned i Lofotens unikke kultur og storslåede natur, mens du lader dig indhylle af den arktiske vinterstemning. Uanset om du søger ro eller eventyr, vil Lofoten give dig en uforglemmelig oplevelse, hvor naturen er i centrum.

Bemærk, at prisen er angivet i pr. person ved to rejsende. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne og kan variere afhængig af individuelle ønsker og behov.

Lofoten i stilfyldt fiskehytte

Tag på eventyr i Lofoten og bo i moderniserede fiskehytter, der tilbyder komfort og eksklusivitet, hvor du efter en lang dag i fjeldene kan slappe af med sauna og spa. Disse fiskehytter er lokaliseret i Ballstad, i hjertet af Lofoten, som gør det til det perfekte udgangspunkt for jeres rejse. Vores indkvarteringer er nøje udvalgt for at tilbyde jer en unik Lofoten-oplevelse.

For at fuldende jeres oplevelse er en lejebil inkluderet i prisen for hele opholdet, sammen med en detaljeret rejseguide, der gør det nemt for jer at udforske øerne. Denne plan vil guide jer til Lofotens mest spektakulære og autentiske steder, inklusive de krystalklare strande, som år efter år er blevet kåret som nogle af de bedste i Europa. I rejseplanen har vi udvalgt en håndfuld af vores yndlingsvandreture, herunder de klassiske og ikoniske, som er et must-see! Men vi har også inkluderet vores egne favoritter, der vil tage jer væk fra de andre turister og ud på ture, som I sent vil glemme.

For at maksimere jeres oplevelse og gøre det så nemt som muligt at bruge rejseguiden, har vi samlet alle vandreture, udsigtspunkter, spisesteder, museer, strande, shoppingmuligheder og andre aktiviteter i et overskueligt Google Maps-kort, som I får eksklusiv adgang til. På den måde kan I have fuld kontrol over, hvor tingene er placeret. Her finder I alt, der er nævnt i rejseplanen, samt endnu flere steder.

Denne rejse er perfekt for jer, der søger en unik ferie fyldt med både naturoplevelser og afslapning. Vores indkvartering og rejseguide sørger for, at I skaber minder for livet.

Bemærk, at prisen er angivet i pr. person ved to rejsende. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne og kan variere afhængig af individuelle ønsker og behov.